KontaktJR Tools APS
Porschevej 1
DK-7100 Vejle
Tel. +45-75829066
Fax +45-75839977
info(AT)jr-tool.dk
www.jr-tool.dk
Fra "Paul Horn Einstechtechnik" til "Hartmetallwerkzeugfabrik Paul Horn GmbH"
Hartmetallwerkzeugfabrik Paul Horn GmbH (hårdmetal-værktøjsfabrik) blev grundlagt den 1. november 1969 af Paul Horn i Waiblingen under det daværende navn Paul Horn Einstechtechnik (indstiksteknik). Fra starten producerede Paul Horn indstiksteknik i Gomaringen og Nehren. Hovedområderne var højpræcise indstiks-, længdedrejnings- og notfræseværktøjer til vanskelige opgaver inden for metalforarbejdningen. Og lige fra starten var HORN en kompetent og nyskabende problemløser inden for spåntagningsområdet.
I dag har vi kunder fra bilindustrien, underleverandører til bilindustrien, luft- og rumfartsteknikken, det medicinsk-tekniske område samt værktøjs- og formbygningsområdet som stamkunder. Efter den vellykkede etablering på markedet voksede produktudvalget permanent og dermed behovet for plads, så produktionen og administrationen blev flyttet til Tübingen i en fælles bygning i 1981. Samtidig blev stamkapitalen øget og navnet ændret til Hartmetall-Werkzeugfabrik Paul Horn GmbH. Men allerede 1991 var dette produktionssted heller ikke stort nok til at kunne følge med den stadige vækst. I 1995, hvor byggeriet af det nye og nuværende hoveddomicil blev startet, trådte Lothar Horn ind i virksomheden og overtog stillingen som direktør. Samtidig blev firmaet Horn Hartstoffe GmbH grundlagt i 1991, og her blev der udviklet egne hårdmetalsorter og geometriske koncepter. I årene 1993 til 2001 fulgte grundlæggelsen af de udenlandske afdelinger i Frankrig, England, USA og Ungarn, så nærheden til de vigtigste markeder var sikret.
Udviklingen fortsatte i 1999 med indflytningen i det færdige nybyggeri i Tübingen. Med et areal på ca. 9000 m2 blev administrationen, salg, uddannelses- og seminarlokaler, præsentations-, forsknings- og udviklingscentret samt den samlede produktion inklusive eget belægningscenter samlet i én og samme bygning. I dag arbejder næsten 800 engagerede medarbejdere i hele verden på, at HORN er og fortsætter med at være førende på det teknologiske område. Det er 10 gange så mange som for 20 år siden, og tendensen er stadig stigende. I foråret 2008 blev produktionsarealet fordoblet endnu en gang med byggeafsnittet "Unter dem Holz". I dag produceres der innovative værktøjer til krævende anvendelsesområder inden for notbearbejdning på fabrikken i Tübingen. Produktionen udføres på helt moderne anlæg, og produktionsarealet er på mere end 12.000 m2.